Personlig Træning
Der handles som udgangspunkt ikke med individer under 18 år. Med mindre én forælder/værge accepterer indeværende handelsbetingelser og påtager sig det fulde ansvar for købers fysiske forfatning under, såvel som efter forløbet. Forældre/værge påtager sig automatisk ansvar og godkendelse af handelsbetingelser ved betaling af Fit&Sund medlemskab og forløb med Thomas Hylleborg.
Træning og instruktion
Al personlig træning er på 50 minutter og slutter altid ved hele timeslag. Dvs. du møder ind ved helt klokken hel og starter din opvarmning på 8-10 minutter. Derefter har du 50 min. personlige træning med instruktion, som slutter ved hel time. Resterende øvelser, som cardio og udstrækning klarer du selv. For sent fremmøde er eget ansvar og ændre ikke på aftalte træningstid.
Der kan laves seperat aftale om instruktion i opvarmning og udspænding, samt cardio og udstrækning.
Fortrydelsesret, udeblivelse og aflysninger
Der ydes fortrydelsesret jf. købeloven. Betalinger for aftalte ydelser betales altid forud og er bindende. Aftalte ydelser kan som udgangspunkt ikke refunderes og der er altid løbende måned + 30 dages opsigelse ved aftaler om månedlig ydelse, med mindre andert er specifikt aftalt.
Afbud til personlig træning skal ske senest 24 timer inden aftale. Hvis man kommer for sent, ikke møder op til en træning pga. sygdom eller anden årsag, så erstattes træningstimer ikke.
Der kan ikke optjenes træningstimer i forbindelse aflyste træningstimer eller udeblivelse, uanset aftalt ydelse. En træningstime kan evt. flyttes til anden ugedag, inden for samme uge, hvis det er muligt for personlig træner. Er det ikke muligt for personlig træner, at flytte træningstime, så erstattes træningstimen ikke.
Træningsforløb kan grundlæggende ikke opdeles ud over forhåndsaftalte ydelses forløbstid. Der kan undtagelsesvis aftales en kort beroperiode, ved skade eller ferie, som dog maksimalt kan have en varighed på 2-4 uger.
Udeblivelser og aflysninger i forhold til træningstimer og forløb, der forårsages af kunde eller force majeure, kompenceres eller refunderes ikke. Ved urettidig opsigelse af forløb, så gælder normal opsigelse, som er løbende måned + 30 dage.
Ved booking af opstartsprogram eller kropsmåling er der et gebyr på 99 kr. ved manglende afbud eller fremmøde. Afbud skal ske 24 timer før aftale.
Levering og vejledning
Træningsmateriale gøres elektronisk tilgængeligt under dit træningsforløb. Materialet vil indeholde relevante informationer og vejledning, som svarer til den købte ydelse eller det den personlige træner finder relevant i forhold til klients forløb, træningsmål og behov.
Betaling
Ved køb og betaling af forløb og aftalte ydelse, så er det samtidig godkendelse af vilkår og betingelser. Opstartskonsultation og 1. måned af forløb betales altid forud. Opstartskonsultation er typisk et engangsgebyr. Betaling for forløb foretages efterfølgende hver d. 1. i hver måned, som en del af et Fit&Sund medlemskab.
Alle priser er inkl. moms.